KAPITTEL 17

 EN HYLDEST TIL NY-HELLESUND 

FRA DANMARK I 1923 

Med den 9,12 meter lange jakten "Racer-Snark" deltok skipper Oscar Drescher, stud med. Aage Lund og skibskonstruktør Axel Hanseni 1923 i Kongelig Dansk Yacht-Klubs langtur-konkurranse.

Skipper Oscar Drescher skrev en detaljert, illustrert rapport fra reisen som ble trykt i bladet "Sejlsport i 1924.


Reisen startet 1. juli 1923 og gikk fra Aalsgaarde i Limfjorden til Ny-Hellesund og langs kysten til Christiania - og videre på østsiden av Oslofjorden og svenskekysten til Falkenberg og videre til Helsingør- Grenaa - Aalborg - Limfjorden og tilbake til Aalsgaarde 1. august 1923.
Siste setning i rapporten viser at besøket i Ny-Hellesund var høydepunktet på reisen:

"Et er vist - i en , der med Sejlbaad har anduvet Norges høje sønderrevne Klippekyst ved Songvaar Fyr, vil Mindet om Ny-Hellesund leve lenge og Ønsket om at føle Gensynets Glæde vil spire og gro."

Her følger beskrivelsen av oppholdet i Ny-Hellesund fra fredag 6. juli til mandag 9. juli og to av fotografiene som ble tatt der.


"Fredag 6de Juli 1923
En Baad, der nogen Tid har holdt Kurs imod os, kommer nu inden for Prajehold og spørger, om vi ønsker Lods til - Christiansand! I samme Øjeblik gaar det op for os, hvor vi er, og vi svarer benægtende. Vi vil blot i Havn. Lodsen skal hjem til Ny-Hellesund, og vi har let ved at følge efter.

Det varede lidt, inden vi kom os af vores Forbavselse, for det var selve Songvaar Fyr, vi havde ramt, og den Mulighed havde vi ikke været vigtige nok til at regne med.
Kl.6.30 Em. havde vi taget Loggen ind, den viste da 101 Sømil, og Kl. 8 fortøjer vi til en Jernring i en Klippevæg i Ny-Hellesund.

Lidt efter tilbyder en Kapt. Langfeldt.os at ligge ved hans private Brygge, og da det Fjeld vi ligger ved, er saa højt og stejlt, at al Landgang er umulig, tager vi med Glæde mod Tilbudet. En Glæde, der vilde have været endnu større, hvis vi havde vidst, hvad der ventede os.nn tekst her

St. Olavs Strand "Langfeldt-huset" med jakten "Racer-Snark" ved bryggen

Lørdag den 7de juli 1923

slaar vi Øjnene op i en herlig lille Skærgaardsbygd. - Miraklet er sket! - Sommeren er kommet over os. Den Sommer, hvorom ethvert Haab har været begravet i Maaneders Kulde og Regn.

Ny-Hellesund By bestaar af nogle faa Huse, Kapt. Langfeldt's, som vi ligger ved, er 200 Aar gammelt og nu fredet, alle er bygget dels paa Pæle og dels opad og ind paa Klipperne. Hele Færdslen foregaar i Baade, for det er kun muligt at komme fra Hus til Hus over Vandet. Følgen er, at hvert Barn kan haandtere et Par Aarer, og det er tydeligt, at jenterne tumler lige fra

Vuggen til Baadene. Forbindelsen med Omverdenen sker almindeligvis over Christiansand med en kystdamper, der "gaar til Bolværk" ved en gammel udtjent Skude, der er sat fast paa Klippegrund.

Ny Hellesunds Skønhed skal ikke høres, men ses, og den gør et ufor-glemmeligt Indtryk - ialtfald paa dem, der ikke før har gæstet Norge.

Dagen gaar med Badning i det klare, friske, salte Vand, der i de norske Skærgaardsfjorde holdes evig rent af Tidevandets Vekslen. Under Solbadningen dyrker vi Fjeldbestigning til Varderne paa Helleø, og se, hvor de bliver store, naar man faar dem paa nært Hold!

Medens Lund og Skipperen faar en sidste Afkøling, ser vi. A. H. anduve nogle jenter oppe paa heja. Axel hævder altid, at det er Pigebørnene, der ikke kan lade ham gaa i Fred. Men han er maaske blevet et Offer for den Relativitetens Tidsalder, vi lever i, for set nede fra Jorden, hvor vi paa det Tidspunkt endnu befandt os, var det ham, der bevægede sig mod dem.

Da det viste sig at være Kapt. Langfelds Døtre, skal det være ham tilgivet, især da der snart etter stødte en Veninde til fra Christiansand. Om Natten er vi paa en stemningsfuld "paltosktur« mellem »holmerne de graa«; vi saa ganske vist ikke meget til "paltorsk", men Turen var ikke mindre vellykket for det. Hverken Grønland eller Vilhelm Krag - der vist ikke er uden Indflydelse paa de stedlige unge - formaar at gøre noget Skaar i vores første lykkelige Samvær med Norges skønne Ungdom. - Hvor vi forstaar den norske Piges stolte Lykke!

At tilhøre et Folk, som Skæbnen har forundt aldrig at kæmpe for at undertrykke andre, men kun for at »værge hus og hytte". Gid den rene Lykkes Grund maa holde Norges Fjelde ud!


Formiddagen er den eneste Tid paa Døgnet, hvor vi har Lejlighed til at faa lidt Søvn, for Vejret, Naturen og det hele er saadan, at det er Synd at sove, og vi vil, inden Solen staar højest, være henne paa et henrivende Badested og i fulde Drag nyde den Sommer, der er som en Aabenbaring. Saa vi kom ud af Køjerne

Søndag den 8de juli 1923

og efter Badning ror vi med det meste af Ny-Hellesund - baade unge og ældre - i Baadene ud til Skarvø, hvor det behagelige Selskab og deres medbragte Kaffe nydes i det smukke Skærgaardspanorama.

Da Solen gar ned i et Væld af Farver, tager de fleste hjem, men nogle bliver og vi fejrer den døende Dag med flammende Baal, til den snart fødes paany i andre skønne Toner fra Grammofonen, der ledsager den Dans, som

Mandag den 9de juli 1923

begynder med hjemme paa den lille Brygge. Omsider bliver Lund »troldet« - tror sig i Bjergkongens Hal, og i fortryllende griegske Toners Stemning slutter han af med en Trolddans, og stille lister vi ned i vore Køjer.

Op paa Formiddagen staar vi overfor Turens vanskeligste Opgave: Løsrivelsen fra Ny Hellesund! Den er blevet som et Paradis for os,

 og det kunde saamænd godt være nødvendigt at jage os bort, hvis ikke Kvindelist havde lokket os afsted. Men der var heldigvis een, der skulde hjem til Christiansand og som lod sig overtale til at fungere som Lods, hvis det kunde lykkes os at formaa en af Kapt. Langfeld's Døtre til at tage med. Da Lund hævdede, det skulde være den ene, og A. H. insisterede lige saa kraftigt paa, at det skulde være den anden, endte det med, at begge gjorde os den Glæde at samtykke.

Teo Didriksen (1905-1994) som var los
på jakten "Racer-Snark" i 1923

Kl. 11 Fm. letter vi i straalende Solskin. Ved Roret sidder en af Norges unge, nynnende 


Vilhelm Krags nye Pris til Stedet:

Ny Hellesund - dig en morgenstund,
vågnende op av sommernatsblund -
å strømmer i sol å glitrer så smått
så julidagsmuntert - så midtsommersblàtt
mens ternerne skrige så glade -
å det måtte jeg forlade! "

*************